Mine forældre er netop rykket i ældrebolig, og dette har betydet, at de ikke har så meget plads, som de plejede at have. Vi har måttet kassere en del ting, som de alligevel ikke brugte, og sætte mange møbler til genbrug. Selv om flytning fra barndomshjemmet var hårdt for os alle sammen, var det ikke værre, end at de sagtens kunne se, at det var for det bedste – de ville aldrig have kunnet håndtere det store hus med rengøring, havearbejde, vedligeholdelse og de mange, stejle trapper resten af deres liv.
Men det var hårdt for dem at sige farvel til de mange bøger, som havde akkumuleret sig igennem årene. Bøgerne rummer så mange minder og gode, spændende oplevelser, og der er knyttet en historie til næsten hver eneste bog. Den ene bog har de fået i bryllupsgave, den anden har de købt på en rejse til Italien, den tredje er et arvestykke fra en fjern slægtning – og så fremdeles. Den nye bolig har dog ikke plads til de mange hyldemeter, de har samlet gennem årene, og godt to tredjedele af samlingen måtte til antikvaren.
E-bøger – når der ikke længere er plads til de fysiske bøger i dit liv
Det er stadig sparsomt med pladsen, hvilket betyder, at mine forældre, som altid har vært så glade for at læse, har måttet lægge deres bogindkøb på hylden (så at sige). Derfor har vi købt dem et abonnement på Politikenbooks, hvor igennem de kan hente e-bøger til de tablets, med hvilke vi i samme omgang har forsynet dem. De er blevet rigtig glade for det nye medie, selv om det nok tog et par uger for de to inkarnerede læseheste at vænne sig til at skulle læse på en skærm fremfor på rigtigt papir. Gennem Politikenbooks har de nemlig adgang til alle de bøger, de kunne ønske sig – og slipper samtidig for at støve de mange hyldemeter bøger af hver gang der skal gøres rent.
Jeg kan på det varmeste anbefale e-bøger fra Politikenbooks.